Harbinger Public Relations søger PR-konsulent

Vil du være med til at sætte en række interessante virksomheder på mediernes dagsorden?
Harbinger Public Relations søger PR-konsulent

STILLINGEN ER BESAT

----------

Vil du være med til at sætte en række interessante virksomheder på mediernes dagsorden?

Så søger vi lige nu en stærk PR-konsulent til vores hold i København.

Harbinger er et PR- og kommunikationsbureau med kontorer i København og Aarhus, der styrker virksomheders omdømme og synlighed i medierne gennem kommunikation på produkt-, forretnings- og samfundsniveau.

Vi er en del af First Chair Group med over 200 rådgivere, der arbejder med viden, kreativitet og teknologi inden for flere områder af mediebranchen.

Vores DNA

Det er den autentiske fortælling, der er kernen i vores rådgivning. Vi hjælper virksomheder og organisationer med at komme ud over rampen og blive synliggjort på produkt-, virksomheds- og samfundsniveau.

Vi tilbyder et spændende fagligt miljø med en stærk holdånd og teamkultur, og du vil komme til at arbejde sammen med kollegaer med mange forskellige kompetencer og erfaringer. Vores kunder er primært større danske og udenlandske virksomheder indenfor energi, transport, industri, tekstil, fødevarer, sport og underholdning.

Vores primære fokus er positionering og medierådgivning gennem strategisk, taktisk og operationel kommunikation. Vi skaber kreative løsninger og leverer tydelige resultater.

Stillingen tilbyder stor selvstændighed, hvor du altid er bakket op af dine kollegaer. Du får også mulighed for at bruge dine kompetencer på tværs af kommunikationskanaler gennem samarbejder med vores søsterselskaber i First Chair Group.

Dit DNA

Du er en ambitiøs PR-konsulent med erfaring fra en lignende stilling. Det er vigtigt, at du kan drive projekter, udarbejde kreative ideoplæg, bidrage med positiv energi og have en god dialog med kunderne.

Du har en naturlig nysgerrighed og entusiasme for dit fag og ønsker at deltage aktivt i bureauets fælles salgsindsats. Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale og har en levende, skarp pen. Du får mulighed for at præge din egen hverdag og vores fælles retning.

De vigtigste punkter

 Du har erfaring med Public Relations, kan få ting til at ske og skabe synlige resultater

  • Du har erfaring med kommunikation på produkt-, forretnings- og/eller samfundsniveau
  • Du kan drive og styre projekter sikkert i mål
  • Du kan rådgive på tværs af virksomhedstyper og -kategorier
  • Du har en lang eller mellemlang uddannelse inden for kommunikation, journalistik eller lignende.

Læs mere om os på www.harbinger.dk

Processen

Send os et CV og eventuelt en kortfattet ansøgning til hello@harbinger.dk

Vi indkalder til samtaler løbende og lukker stillingen, når vi har lavet en aftale med vores nye kollega, så send en ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte direktør, COO, Tue Aip på T 21 65 33 67.

Arbejdssted: Jægersborg Allé 4 i Charlottenlund tæt på Charlottenlund Station.