5 kommunikationstemaer i 2022

Harbinger har sammen med analysebureauet Wilke spurgt 250 danske ledere, hvilke strategiske temaer og kommunikative prioriteter, der har været vigtigst for dem i kølvandet på Covid-19. Vi har kigget deres svar efter i sømmene og identificeret fem temaer, kommunikationsfolk bør navigere efter i 2022.

1. Klassiske købmandsdyder
Ikke overraskende er det people og profit, der slår igennem, når vi spørger til topledernes prioriteringsliste. Her ligger temaer som stærke kunderelationer, forbedret indtjening og udvikling af forretningsmodeller i top efterfulgt af innovation og produktudvikling samt øget arbejdsglæde blandt medarbejderne.

Til gengæld svarer mindre end 10% af de adspurgte, at klima og nye sociale tiltag er blandt de vigtigste tiltag for organisationen. Man kan fristes til at konkludere, at danske virksomhedsledere er ligeglade med klimaet, bare der er likviditet og glade kunder! Men prioriteterne er snarere udtryk for, at danske ledere i kølvandet på coronakrisen er blevet endnu mere opmærksomme på, at de helt basale forhold skal være på plads, før man kan bevæge sig videre til de næste vigtige dagsordner.

2. Små kommunikationsbudgetter
Kigger vi på kroner og øre, er det stadig de små budgetter, der dominerer, når danske virksomheder allokerer penge til kommunikation. Kun 5% af de adspurgte svarer, at de brugte mere end 1000.000 kroner på henholdsvis kommunikation og marketing i 2021, mens mere end hver tredje i undersøgelsen svarer, at de brugte under 250.000 DKK. Flere forventer dog at øge kommunikationsbudgettet fremadrettet. En ud af fire af de adspurgte ledere siger, at de vil bruge flere ressourcer på kommunikation i fremtiden.

3. Kriseberedskab og intern kommunikation
Flere ledere har fået øjnene op for, at de indre kommunikationslinjer skal plejes, samtidig med at de ydre linjer skal polstres mod shitstorm, nedbrud og andre kriser. Når vi spørger ind til, hvilke kommunikationsindsatser danske chefer ser som mere relevante nu end tidligere, peger hver tredje chef på intern kommunikation. Det er især hjemmearbejde, der kræver en styrket intern kommunikation, men også udfordringerne med at fastholde og tiltrække medarbejdere har fået ledernes øjne op for værdien af intern positionering. Så selvom de indre kommunikationslinjer normalt ikke er på din radar, bør de være det i 2022.

Det samme gælder kriseberedskab. Her mener en ud af fem chefer, at krisekommunikation er blevet mere relevant. De seneste år med Covid-19, sårbare forsyningskæder og medarbejdermangel har vist mange virksomhedsledere, at et kriseberedskab ikke kun handler om at kunne ride stormen af, hvis man bliver fanget med fingrene i kagedåsen. Kriser kan ramme alle - uforskyldt eller ej, og et grundigt kriseberedskab klæder hele virksomheden på til at vide, hvad der skal siges og gøres i orkanens øje.

4. Stærk strategisk positionering
En anden tendens, der ikke forsvinder lige foreløbig, er fokus på at markedsføre virksomhedens DNA både internt og eksternt. I Harbingers undersøgelse svarede seks ud af ti, at de allerede nu arbejder med strategisk kommunikation. Noget tyder altså på, at strategisk positionering kommer til at spille en endnu mere central rolle i kommunikationsdirektørens arbejde i 2022. 22% svarer nemlig, at strategisk positionering er blevet endnu vigtigere efter Covid-19.

Selvom både den praktiske og strategiske kommunikation ligger i kommunikationsafdelingen, er der bred enighed blandt lederne i undersøgelsen om, hvor kommunikationsindsatsen i virksomheden er forankret. 60% af de adspurgte svarer, at det er den administrerende direktør, der skal bygge bro imellem det, virksomheden vil, og det, den siger, og på denne måde skabe en klar identitet for virksomheden.

5. Den bløde bundlinje
Trods massiv opmærksomhed på #metoo, diversitet og klimaforandringer, er det stadig et fåtal af virksomheder, der for alvor er blevet woke. Når vi spørger ind til, hvilke strategiske temaer danske ledere anser for de vigtigste lige nu, ser kun 5,5 % af de adspurgte diversitet på arbejdspladsen som en vigtig strategisk prioritering. 7 % angiver, at socialt ansvar i samfundet er et vigtigt tema for deres virksomhed. Blot en ud af ti topledere anser bæredygtighed som et af de vigtigste strategiske temaer.

En overraskende konklusion, hvis man følger udmeldingerne i den offentlige debat, men som nævnt tidligere ikke nødvendigvis et udtryk for tonedøve virksomhedsledere. Snarere, at Corona-nedlukning, pres på forsyningskæder og mangel på arbejdskraft har gjort, at mange virksomhedsledere føler sig slået tilbage til start og derfor fokuserer på indtjening og stabilisering af virksomheden. Man skal som bekendt selv have iltmasken på, før man kan hjælpe andre. Men der er en udløbsdato på den logik, og den er kortere, end mange håber. For samfundets og dermed forbrugernes forventninger står ikke stille, mens virksomhederne slikker coronasårene, og viser man som virksomhed ikke samfundssind i ordets bredeste betydning, risikerer man at blive overhalet indenom af samtidens agendaer.

Og her handler samfundssind ikke om bare at hejse regnbueflaget til CPH-Pride. Det skal være en integreret del af DNA´et og den strategiske prioritering. Så i år det er okay, at det er de klassiske købmandsdyder, der får lov til at løbe med ledernes opmærksomhed, men vid, at dine kunder venter på, at du tager stilling.